Menu

Endnu et hold rykker op i forårets Liga 1

12. november 2018 kl. 10:29

Middelfarts U13 drenge gjorde U14 pigerne kunsten efter og sikrede sig søndag oprykning/kvalifikation til Liga 1. Dermed skal de i foråret spille mod de bedste hold i Danmark på denne årgang.

Det var med en overbevisende 8-1 sejr over Hedensted, sæsonen blev afsluttet. Alle 7 turneringskampe er blevet vundet og med en samlet målscore på 40-11, viste drengene, de var det bedste hold i rækken.

Det har været et efterår, hvor drengene har vist flot fodbold, stor koncentration og ihærdighed om opgaverne på banen og været gode til at omsætte de tanker og ideer, trænerne er kommet med.

De to nye Liga 1 hold træner sammen to timer hver fredag. Det er nok ikke hele forklaringen på, at begge hold er rykket op, men det har helt sikkert haft en positiv indflydelse, både på det sportslige og sociale plan.

Stort tillykke til drengene.

Trænet-teamet for U13 drenge

Luk