Menu

Christian Eriksen kiggede forbi

17. maj 2018 kl. 08:58

- og så blev en helt almindelig onsdag til en festdag. Efter aftenens træning med MG & BK United er landsholdets bedste mand VM klar.
Pressen dækkede alle 3 halvlege. Holdets ene målmand måtte til tælling, men kom hurtigt på benene igen.
MG & BKs mange pigehold fik også hilst på, taget billede med og fik autografer af den lokale verdensstjerne. Stor aften:)

Træningen i handicapafdeling var onsdag aften noget lidt ud over det sædvanlige. En time inde i træningen dukkede Middelfarts helt egen Tottenham-spiller, Christian Eriksen, nemlig op og deltog i resten af træningen - til stor fornøjelse for spillerne. Det var holdets træner, Pia Becker, der havde arrangeret overraskelsen, og hun sørgede også for, at den professionelle fodboldspillers evner på banen blev testet. Christian Eriksen blev kastet direkte ind i en kamp med tre halvlege, og ingen af hans modstandere så ud til at have planer om at skåne hans landsholdsben, selv om VM i Rusland er lige om hjørnet.

Luk