Menu

Velkommen til Eric Bodjo

image
07. august 2023 kl. 12:30

Efter Simon Gade i februar blev valgt ind i bestyrelsen, har Lasse Borst fungeret som Børneudviklingstræner U8 - U13. Stillingen er igen blevet delt op, så Lasse fortsætter som Børneudviklingstræner U11 - U13.

I den ledige stilling som Børneudviklingstræner U8 - U10, har MG & BK ansat Eric Bodjo.

Eric er 37 år og bor sammen med sin kone Astrid og deres 3 piger i Odense. Eric har en lang fortid i fodboldens verden bag sig og kommer til Middelfart med en stor erfaring, som han kan bidrage med.

“Steffen kontaktede mig allerede for et par år siden, men jeg var endnu ikke klar til at trække i træningstøjet, men denne gang var timingen rigtig, og jeg er begejstret for MG & BK’s værdier og måde at tænke på.”

Eric har i mange år faciliteret diverse events for UngOdense i bl.a. fodboldspillet FIFA og Streetfodbold, hvilket vi håber, at Eric også vil kunne bidrage med i MG & BK.

“Jeg glæder mig til at komme i gang og jeg forventer at kunne bidrage med min egen erfaring fra fodboldverdenen samt min erfaring fra UngOdense. Jeg ser legen og udviklingen af den enkelte spiller som afgørende.”

“Derudover er Middelfart en charmerende by med gode faciliteter, så jeg kan ikke vente med at komme i gang.”

Eric havde første arbejdsdag i torsdags og vil være på banerne fra i dag. Så tag godt imod ham derude.

Luk