Menu

Spillertøj til 51 fodboldglade drenge

image
09. maj 2025 kl. 12:05

Tak til Middelfart Sparekasse og Melfarhus for støtte af U11 drengenes voksende fodbold-fællesskab!

Det kræver en del af rammerne, når 51 fodboldglade drenge energisk møder op til 3 ugentlige træninger, et hav af kampe hver weekend og sjove fodboldture rundt omkring i landet.

Det kræver en masse forberedelse af et stærkt trænerteam omkring drengene, som med deres utrættelige indsats og engagement sørger for alt fra planlægning af træning og udviklende temaer - til det mere lavpraktiske med koordinering på tværs og materialer og bolde.

Anført af Martin Vesterlund har U11 skabt et voksende fodbold-fællesskab med udvikling og stærke værdier på holdet, som gennemsyres i træning og kampe.

Holdet tæller nu 51 spillere - og antallet lader ikke til at stagnere!

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er lidt af en opgave, at skaffe midler til så mange spillere, men Middelfart Sparekasse og Melfarhus var hurtigt ude med ønsket om at støtte drengene. En kæmpe tak skal der lyde til vores to fantastiske sponsorer, som har valgt at støtte børnenes udvikling og deres fællesskab.

Vi glæder os til at komme ud og vise tøjet frem krydret med et hav af driblinger og fede finter på banerne! ⚽🤍💙

ÅRGANG 2014 DRENGENE

Luk