Overvejer du at blive fodbolddommer?
I MG & BK mangler vi 11-mands dommere til mange af vores breddekampe.
Er du fyldt 16 år, glad for fodbold og klar på nye udfordringer? Så kunne dommergerningen være noget for dig.
Som fodbolddommer får du en helt særlig rolle på banen. Du skal kunne forstå spillereglerne, læse kampens situationer og træffe beslutninger på et splitsekund – altid neutralt, roligt og myndigt. Det kræver mod og overblik, men du udvikler dig hurtigt både personligt og fagligt.
At være dommer giver:
- Spænding og ansvar i hver kamp
- Fleksibilitet – du bestemmer selv, hvor meget og hvornår du vil dømme
- God motion
- Et skattefrit honorar (omkostningsgodtgørelse)
- Kompetencer du kan bruge i skole, studie og arbejdsliv
- Et stærkt fællesskab og nye relationer
Mange starter for oplevelsens skyld – nogle ender med at dømme på højt niveau. Uanset ambitionsniveau får du erfaringer og venner for livet.
I MG & BK bakker vi vores kommende dommere op og hjælper dig godt i gang med DBU’s dommergrundkursus. Vi betaler gerne kurset hvis det har din interesse.
Se mere om kurset og datoer: https://www.dbu.dk/uddannelse/find-dit-kursus/?mode=courselist&id=1134&licenstype=
Kan du se dig selv i en ny rolle på banen? Så tag skridtet og bliv fodbolddommer – vi glæder os til at støtte dig på vejen ⚽
Har du spørgsmål eller søger du mere info så kontakt
Jeppe Wørmer – jw@mg-bk.dk – 22 30 47 71
Martin Vesterlund – mv@mg-bk.dk – 40 80 03 84