Menu

Ny sportschef for pige- og kvindeafdelingen

image
07. maj 2026 kl. 09:42

Vi er glade for at kunne præsentere Allan Varst som ny sportschef for pige- og kvindeafdelingen i MG & BK.
Allan er tiltrådt sin nye rolle som sportschef den 1. maj 2026.

Til dagligt arbejder Allan som pædagogmedhjælper og har i mere end 19 år bl.a. været livredder. Derudover har Allan næsten 20 års trænererfaring, primært fra pigefodbold, hvilket giver ham et solidt fundament for at videreudvikle afdelingen blandt vores piger og kvinder.

Han har tidligere været træner i MG & BK i en 4-årig periode. Først som drengetræner, men størstedelen af tiden også som træner for pigerne. Han brænder for at udvikle pigefodbolden. Med stor erfaring inden for fodbold bringer Allan friske idéer og et stærkt engagement for at styrke vores miljø. Han ser frem til at arbejde tæt sammen med både spillere, trænere og forældre for at sikre et stærkt fællesskab samt at skabe rammerne for fremtidens pige- og damefodbold i MG & BK, en breddeklub med ambitioner.

Tag rigtigt god imod Allan.

Luk