Ny klubhusbestyrer starter 1. april
Tom Nowak Domino starter som klubhusbestyrer i MG & BK den 1. april 2026
Tom er 59 år og bor i Middelfart. Han er en livserfaren herre, som bl.a. har tjent som sergent i forsvaret, drevet eget hotel sammen med sin hustru i Tyskland, arbejdet i Odense Congress Center og været teamleder i et rengøringsselskab. Foreningslivet er noget, som Tom værdsætter meget. Sidst har han i sin fritid været frivillig i Odense Ishockey Klub.
Tom glæder sig til at komme i gang med arbejdet i klubben, og han ser det som en glæde, at han kan bidrage i alle relevante sammenhænge i forbindelse med driften i og omkring vores klubhusmiljø.
Tag rigtig godt imod Tom
Bestyrelsen i MG & BK