Menu

Holdspil, fællesskab, Fair Play og 4 sejre

image
19. september 2023 kl. 09:36

Hold D var ramt af afbud, da sæsonens første ParaSport turnering skulle skydes i gang i Sønderborg i weekenden, men så rykkes der sammen i bussen.
De 5 friske fyre spillede uden udskifter og vandt alle 4 kampe. Angrebsspillet var i top og bød på mange flotte scoringer af duoen Jesper og Malte. Dagens forsvarsklipper Safinn og Severin stoppede alle og Christoffer spillede sig varm og lukkede ned i målet.
Dagens cifre: 4-3, 3-0, 4-1 og 7-3.
Men selv om vi slog vores modstandere, så blev der krammet og snakket på tværs af alle hold i pauserne. ParaSport spillere er om nogen garant for Fair Play.
Vi har 3 hold i MG & BK United, fra 5 - 35 år. Og vi har plads til flere, både spillere og trænere. Aktuelt søger vi en træner til hold B og en målmandstræner.

Luk