Menu

U16 piger og holdleder hædret på rådhuset

04. april 2019 kl. 09:01

Middelfart Kommune hædrede tirsdag aften sine mestre fra 2018 - lige fra fynsmestre til verdensmestre i forskellige idrætsgrene. 

U16-pigerne blev for andet år i træk hædret som fynsmestre i futsal (indefodbold). Pigerne kan allerede nu se frem til at trykke borgmester Johannes Lundsfryd i hånden igen til næste år. For pigerne vandt tidligere i år fynsmesterskabet i futsal for tredje år i træk. 

Pigernes holdleder, Torben Lindberg, blev kåret som "Årets frivillige leder i Middelfart Kommune 2019".
Torben blev indstillet af pigerne fra holdet blandt andet på grund af sit høje engagement. Han arrangerer kørselsordning, frugtordning, sociale arrangementer, kampe og stævner. Han står for PR, filmer kampe og har altid kaffe med til forældrene til kampene. Desuden har Torben en meget uselvisk og ydmyg tilgang til sin indsats.

Luk