Menu

Sølv til de seje

02. september 2019 kl. 09:56

MG & BK Uniteds to hold – B og D - tjekkede lørdag ind på Heden, hvor IF Hammerum havde inviteret til sommerbold. Hold D tog hjem med sølv.

36 hold/godt 300 spillere deltog i det største og bedste stævne for unikke unge fodboldspillere – stor ros til IF Hammerum for et flot, velarrangeret stævne.

Hold D blev bedre og bedre for hver kamp, der blev spillet og efter 5 kampe med høj intensitet, fint spil, mange mål og redninger, stod det klart, at holdet skulle i finalen.
Her mødte vi IF Aalborg, der var heldige og vandt med 1-0. Tillykke til dem.

Hold D er dog meget glade og stolte over den flotte sølvmedalje. Men næste år kommer vi tilbage til Heden, hvor vi vil kæmpe for både guld og pokal - er spillerne og træneren enige om.

Hold B var en anelse mere udfordret. For da der ikke var så mange hold tilmeldt i række A og C, blev vores B spillere ’testet’ i alle tre rækker. Det blev til flere gode kampe, men ikke til medalje i denne omgang. Til gengæld gav de den max gas som supportere, da hold B spillede finale.

Vil du med på holdet? – som spiller, assistent eller målmands træner?

Vi har fået en del nye spillere på det sidste og kan forhåbentligt snart ’åbne’ op for et hold U15. Har du lyst, eller kender du nogen, der kunne tænke sig at spille fodbold med os, så kom til en af vores træninger og kig på - eller spil med. Har du lyst til at give en hånd med som assistent eller målmandstræner, så hører vi også gerne fra dig. Er du interesseret, så kontakt Pia Becker, træner for hold D på mail: pbecker@outlook.dk

Ud over fodbold hygger vi også med arrangementer udenfor banen, og på trænersiden planlægges der et kursus arrangeret af ParaSport Danmark til afholdelse i efteråret i MG & BKs klubhus.

Venlig hilsen
Pia

Luk