Menu

Hvad sker der lige med den nye kunstgræsbane

08. marts 2018 kl. 11:31

- et godt spørgsmål, som mange nok har stillet. Lige efter nytår kørte der en bulldozer nærmest i døgndrift i nogle uger og så gik alt i stå.

Men vi følger faktisk byggeplanen idet, vi var klar over, at der ville være mulighed for at fjerne råjorden med nogenlunde tørvejr først i januar.

Vi fik dog en enkelt overraskelse kun 2 timer efter, entreprenøren var begyndt at fjerne de 30-50 cm råjord. I det ene hjørne, kunne de ikke forstå, at de blev ved med at grave i muldjord og det fortsatte til over 2 meters dybde.

Vores projektleder måtte en tur over ”rigsarkivet” og der kunne han se, at der i 1954 havde ligget en landbrugsejendom – faktisk på tværs over Bornholmsvej og over til Ø-klubben. Da man fjernede ejendommen, fyldte man hullet op med muldjord. Desværre betød det, at man blev nødt til at fjerne al muldjord, så der blev gravet næsten 250 kubikmeter mere jord af, end vi havde regnet med.

Så snart sneen er smeltet, og det bliver tørvejr, vil man forsætte med arbejdet. Det første man gør er at lægge drænrør, rette banen op og få fyldes der op med forskellige lag af sand og grus. Derudover skal der monteres seks nye lysmaster. Vi kan desværre ikke bruge de 3 eksisterende master til at bære lys til begge sider.

Når underlaget er klar, kommer Polytan med græsbanen, samt infill. De forventer at skulle bruge cirka tre uger til at lægge græsmåtterne, lave striber, fylde en del tons infill i samt lave de sidste justeringer.

Vi håber at kunne indbyde til åbning af den nye bane engang i maj måned.

Bestyrelsen

Luk