Menu

Dame senior spiller om fynsmesterskabet i futsal

image
10. januar 2023 kl. 10:11

Lutter sejre og en målscore på 13-1 er status før sidste kamp for seniorkvinderne i DBU Fyns futsalturnering. Den afgørende kamp om fynsmesterskabet spilles søndag den 22. januar kl. 12:30 i Lillebæltshallerne, så kom og hep. Modstanderen er Oure Fodbold Akademi.

Futsal er en livlig form for fodbold, som har sit udspring i Brasilien. Futsal spilles uden bander, hvert hold har fem spillere på banen, og målmanden må tage bolden med hænderne.

Nummer 1 og 2 fra fynsmesterskaberne går videre til jysk-fynsk kvalifikationsstævne om at komme til danske mesterskaber. Middelfart-pigerne vandt i 2022 det jysk-fynske stævne i deres første år som seniorer, hvorefter de blev nummer fire ved danske mesterskaber

Pigerne har tidligere vundet fynsmesterskabet i futsal fem gange i ungdomsrækkerne, og de har DM-sølv som bedste resultat.

Spillere og trænere vil gerne takke for den flotte opbakning fra sponsorerne Harders Solfilm, Middelfart Sparekasse, Snoghøj Murerforretning og Volkswagen Fredericia.