Menu

Birgitte Wænnerstrøm tager over som ungdomsformand

image
09. marts 2021 kl. 08:48

Der er sket en rokering af opgaverne i bestyrelsen. Per Løvstad har efter 8 år som Ungdomsformand ønsket at give stafetten videre til Birgitte Wænnerstrøm. Per fortsætter i bestyrelsen og det er vi meget glade for, da Per har mange års erfaring med bestyrelsesarbejdet og vi vil få svært ved at undvære hans store kapacitet.

Birgitte fortæller: ” Det er en ære at overtage opgaven efter Per Løvstad og at alle i bestyrelsen pegede på mig som afløser. Jeg har været en del af bestyrelsen i over 3 år og det har været spændende år, som har budt på mangeartede opgaver.

Lige nu fylder Corona utrolig meget i bestyrelsesarbejdet og jeg glæder mig til, vi kan komme tilbage til de ”almindelig” opgaver. Jeg vil gerne som Ungdomsformand understøtte nuværende og kommende udvikling i Ungdomsafdelingen”.