Fremtidens trænere til kvindelandsholdssamling
MG & BK`s trænere; Dana, Viola, Lillie, August og Victor, der er nogle af de unge mennesker, der ugentligt tager en tjans som assistenttrænere for de yngre årgange og er udvalgt til DBU´s forløb ”Fremtidens trænere” har været på besøg i landsholdslejren med kvindelandsholdet på AaB´s træningsanlæg i Ålborg.
En tidlig morgen i sidste uge mødet de unge mennesker op på Fredericia Banegård for at drage mod Ålborg. Selvom de havde været tidligt oppe, var humøret højt og snakken gik lystigt.
På Aab`s anlæg startede dagen med en briefing fra trænerne og efterfølgende overværede de træningen og blev inddraget i forhold til at vurdere, om kvinderne trænede, det de blev bedt om og i en generel snak om træningsformen.
Efter frokost blev der lejlighed til at tage foto med spillerne og at få autografer. De unge mennesker fik taget billede med Middelfartpige Katrine Veje, som i 2006 skiftede fra MG & BK til VB og i dag spiller i Crystal Palace.
Det var nogle meget trætte unge mennesker, der sidst på dagen vendt tilbage til Middelfart efter en dag fuld af store oplevelser.
”Fremtidens Trænere” er et uddannelsesforløb særligt tilrettelagt unge trænere, som DBU har lanceret i partnerskab med Forenet Kredit.
Projektet er målrettet unge piger og drenge i alderen 13 til 20 år. De er i et forløb, hvor de først og fremmest skal gennemføre både UEFA C1 og UEFA C2 træneruddannelserne. De unge trænere får dertil helt unikke oplevelser i form af besøg i både herre- og kvindelandsholdslejrene, med mulighed for at overvære træningen og få inspiration fra landstrænerne.