Menu

Overbevisende sejr til U13 drenge i finalen i "Slaget om Fyn"

27. september 2018 kl. 09:39

”Slaget om Fyn” blev spillet mandag mod Morud på Odense Stadion som opvarmning til OB’s superliga kamp mod Horsens. 

Det blev til en overbevisende 4-0 (2-0) sejr til Middelfart, der fra start til slut sad på alt spillet og på chancerne.

Vi vandt stort set alle dueller, og når vi så havde bolden, blev den behandlet med omtanke og gode intentioner. Så det var bestemt ikke ufortjent, at Rasmus Holm Marxen åbnede målscoringen, dog med et lidt heldigt langskud, men alle mål tæller jo. Ej heller var det ufortjent at Viktor Frydshou Munck inden pausen havde fordoblet føringen. 

I anden halvleg scorede Viktor igen til 3-0, inden Oskar Sønderbæk Svenningsen lukker og slukker til 4-0. 

Vi talte derimod ikke en eneste chance/redning i vores ende og med lidt mere skarphed, havde vi lavet 3-4 mål mere. 

En flot kamp og en stor oplevelse for drengene – tillykke med sejren. 

Tak for den flotte opbakning fra forældre, familie og venner. 

Holdet:

William Nyborg, Rasmus Holm Marxen, Christoffer Storgaard, Frederik Trap, Hjalte Hänel, Hjalte Buus, Hjalte Feddersen, Andreas Nødskov, Frederik Schmidt Hansen, Marius Henriksen, Nikolaj Juul-Sandberg, Malthe Hoffmann, Lucas Hansen, Viktor Munck, Philip Nancke og Oskar Sønderbæk Svenningsen.

Træner Herluf Thingberg

Luk