Menu

MG & BK styrker setuppet i ungdomsafdelingen

14. marts 2019 kl. 14:34

Klubben har gennem den seneste periode opgraderet markant på trænersiden i ungdomsafdelingen, og vi er meget stolte og tilfredse med at kunne præsentere, at vi fra sommer har lavet en aftale med målmandstræner, Tommy Vesterlund Pedersen. Tommy kommer fra en stilling som målmandstræner i Vejle Boldklub, hvor han i en lang årrække har arbejdet med de dygtigste U13 - U15 målmænd. Flere af disse har siden været på DBU’s talentcentre og landshold.

Tommy skal varetage funktionen M+ Træner, hvor han bliver ansvarlig for at skabe et stærkt målmandsmiljø i MG & BK for U13 - U19. Vores nuværende målmandstræner, Anders Nielsen, vil bidrage med sparring og træning sammen Tommy for at løfte vores målmandstræning op på næste niveau.

Derudover har vi været så heldige at kunne tilknytte Jesper Lange omkring vores U16/U17 drenge trup. Jesper bidrager bl.a. med sin erfaring som professionel i Esbjerg, AGF og Helsingborgs IF, og spillerne har allerede taget rigtig godt imod ham. Jesper supplerer et i forvejen stærkt trænerteam med Kenneth Bojsen, U16 og Kristian Sørensen, U17. Jesper er i gang med at tage DBU’s A-licens.

På U15 drenge har vi tilknyttet Jan Fureby som assistent til Hans Henrik Refsgaard. Vi glæder os meget over, at MG & BK kan tiltrække så gode trænere, og det lover godt for den fremtidige udvikling.

Talentudvikler i ungdomsafdelingen, Steffen Bendixen

Luk